Praktisk Info

Praktiske informationer om festen

Konfirmationen

Michael bliver konfirmeret i Strandmarkskirken kl. 13.00.

Alle, der har lyst at være med, er velkomne.

Fotografering under konfirmationen er tilladt. Dog skal man holde sig til sin plads, ikke genere andre, og ikke bruge blitz.

Festen

Restaurant Tårnet

Festen foregår i Ingeniørhusets højest beliggende restaurant, "Tårnet" på 6. og 7. etage. Den er kendt for sin udsigt over Københavns Havn, da den byder på panoramaudsigt over Københavns Havn. Det siges, at restauranten også er kendt for god mad.

Der er vejvisning til elevatorerne fra Receptionen i stueetagen. Vi håber, at de fungerer :-)

Toastmaster

Lars har meldt sig frivilligt (næsten) til at koordinere eventuelle festlige indslag, så de ikke kolliderer med køkkenets serveringsplan. Tak for det. Kontakt Lars.

Speciel kost

Vi sørger gerne for tilretning af menuen, hvis der er behov for det, og vi får besked mindst en uges tid før festen.

Transportvejledning til Ingeniørhuset

Adresse

Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V, Telefon: 33184664

Parkering

Der er ca. 100 P-pladser i umiddelbar tilknytning til Ingeniørhuset. Bemærk skiltningen.

For de P- pladser, der ligger mellem ingeniørhuset og vejen (Kalvebod Brygge) gælder: I tidsrummet kl. 08.00-17.00 betales pr. time for parkering - efter kl. 17.00 er det gratis, hvilket gælder alle ugens dage. I receptionen kan der veksles penge eller hæves kontanter og der kan desuden betales med Dankort i automaterne, hvor man trækker sin P-billet.

For P- pladserne mellem Ingeniørhuset og Hotel Marriot gælder, at der skal betales 20kr. pr. time hele døgnet.

Hvis alle pladser er optaget, er der også mulighed for at parkere i områderne ved Bernstorffsgade og Polititorvet, der er beliggende få minutters gang fra Ingeniørhuset.

Offentlig transport

Nærmeste togstation er Hovedbanegården. Gåafstanden er ca.10 minutter. Buslinjer standser ved Bernstorffsgade v/DSB GODS (nærmeste busholdeplads): 30, 48, 97N Ved Hovedbanegården: 2A, 5A, 15, 30, 40, 48, 66,250S, 97N Ved Polititorvet: 5A, 40,47,66.